'Håndbog For Husguder' af Simon Gorm Andersen 5 nov 19 dec, 2021

Simon Gorm Andersen: HÅNDBOG FOR HUSGUDER
Simon Gorm Andersen er uddannet på Kungliga Kunsthögskolan i Stockholm 2008-2013. Han debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 2009 og har siden udstillet på en række kunsthaller og gallerier i bl.a. Stockholm, Uppsala, Malmö, Lyngby og København.

Simon Gorm Andersens kunstneriske praksis er bundet op omkring det procesorienterede maleri. Maleriet males igen og igen og rummer spændingen mellem det musiske i materialet og systemet i mønsteret samt ”jokeren” i det uforudsete, der opstår undervejs i processen. Værkernes logik bygger ikke på et klart koncept, men snarere på en række konkurrerende elementer, der som ingredienserne i en suppe svømmer rundt mellem hinanden: Når de virker optimalt, bliver suppen til mere end summen af de enkelte ingredienser.

De mange overmalinger bruges til at arbejde søgende, efter en try and error-metode, der skaber en proces som når man laver en snebold til en snemand. Man ruller snebolden omkring og samler ikke bare sne, men også andet fysisk materiale, rester, planer, fejlslagne planer, rytmer, dogmer osv. Til sidst skabes en indre logik, og værket falder på plads og lukker sig som færdigt.

I det malende arbejde spiller det dogmatiske en stor rolle, forstået som en række ”mekaniske” regler, der skal følges for at lede arbejdet i en bestemt retning. Reglerne kan for eksempel være, at de fem mest håbløse tuber skal dominere værket og anvendes direkte fra tuben. Eller at der anvendes en måleenhed, der hedder en tubebredde. Eller at maleriet skal være stribet men stadigt alvorligt. Disse regler sættes op for at stå i vejen; for at skabe et svært eller håbløst udgangspunkt, hvorefter opgaven er at ”redde den hjem” og skabe et godt maleri på trods af forhindringerne.

Når vi så kigger på det færdige maleris fysiske nærhed, kigger vi på en æstetik, der balancerer mellem det lækre, smukt farvestrålende og det snaskede og mudrede. Konstruktionen og det faldefærdige, det generøse kontra det vulgære. Et maleri der, når det virker helt perfekt, får en fysisk tiltrækning, som de små løbere på stearinlys, man bare må brække af.

Lejlighedsvis bliver denne praksis sat i spil med tilstedeværelsen af andre ”regelkoncepter”: Koncepterne kan enten være til at spille direkte op imod, til at inkorporere i den kunstneriske praksis eller slet og ret til at tage inspiration fra. Eksempler på sådanne regelkoncepter kunne være de gamle romeres regler for ofring til husguder, der stadig spøger i fortællingen om nisser i folketroen. Heraf udstillingens navn: Håndbog for husguder.