'Fadern, Sonen Och Den Förlupne' af JAN ÅKE ANDERSSON 16 dec – 20 jan, 2020
Frem til den 20.januar 2020 udstiller Jan Åke Anderson i Boxen, Forhallen og X-rummet.
Det er en tankevækkende visuel performance kunstneren har skabt i BOXEN. De to etager med billedtableauer supplerer hinanden. Øverst rækker af liv. FADERN, SONEN OCH DEN FORÖPNE er der skrevet på rullegardinteksterne.
Nedenunder befinder vi os i et perspektivisk landskab. Et menneskehoved, der er skildret råt og usødet, og som påfaldende minder om kunstnerens eget, kommer op fra mørket og dybet.
Vi stiller os spørgsmålet: Hvordan lykkes vi i livet og hvordan spiller det psykiske ind for hvilket liv vi får?
I Forhallen og i X-rummet breder kunstneren sin menneskepalet ud. Et par sølvfarvede objekter, spreder associationer om celledeling. Det er ikke det eneste sted, hvor livet er skildret.