'En Dag Som Alla Andra' af Jan Åke Andersson 9 sep – 28 sep, 2017
Jan Åke Andersson debuterede på den danske kunstscene i det kunstnerdrevne Galleri A-Gruppen ved Kgs. Nytorv i 1983. Det var allerede, mens Jan Åke Andersson studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Siden er der kommet flere udstillinger til i Danmark. Senest i “Skovhuset ved Søndersø” i 2014 på udstillingen “Relationer”, hvor Jan Åke Andersson viste sit format med store sære malerier, der vakte opsigt.
Jan Åke Andersson udtrykker sig i et spændingsfelt mellem det maleriske og det psykologiske. Billedrummet er collageagtigt sammenstykket, ofte med associationer til romantiske landskaber. Tableauer er befolket med genstande og figurer.